The future is here

Det plejer at være de seneste styles fra H&M eller Zalando, der glider over outdoor-reklameskærme på stationer, i shoppingcentre og andre knudepunkter landet over. Men netop nu bliver forbrugere over hele Danmark mødt at Røde Kors Genbrugs nye kampagne, der viser et fotoshoot med modeller i lækkert genbrugstøj. Og så er vi altså nået langt. I mine øjne, er det fremtiden, vi kigger ind i lige der på de flygtige outdoorskærme.
Jeg har selv været med til at lave en række landsdækkende outdoor-kampagner for at oplyse danskerne om alt fra bæredygtige fisk til FN's Verdensmål. Man kan sige og mene meget om den form for kommunikationsplatform. Men faktum er, at de lysende plakater bliver set af mange. Rigtig mange.
Vi kan ikke forbruge os ud af klimakrisen. Heller ikke selvom vi køber brugt. Men jeg tror faktisk på, at reklamer som den her, rykker noget, og forhåbentlig får flere til at vælge preloved, næste gang. Og måske næste..
Røde Kors har over 250 genbrugsbutikker over hele landet, som 10.000 frivillige passer. Det var stylist og tidligere elev i Røde Kors Genbrug i Horsens Mintra Lamoon, der fik ideen til kampagnen. Det er godt tænkt og set.
Kampagnen gør opmærksom på Røde Kors Genbrugs webshop, hvor du kan få leveret til døren inden for 1-2 hverdage.