En lastbil tøj i sekundet og alle de andre facts om modebranchen. Både de vanvittige og de håbefulde

Jeg har skrevet om modebranchens alt for langsomme omstilling til den cirkulære økonomi i snart et årti nu. Og jeg har som de fleste andre journalister og redaktører ledt efter konkrete facts, der kan beskrive den globale modeindustris ubegribelige omfang og særligt det gigantiske fodaftryk, den sætter på klodens begrænsede ressourcer.

Jeg har læst artikel efter artikel med de samme formuleringer - og selv brugt dem. Samtidig har jeg tit tænkt, at tallene er så vanvittigt store, og de strukturelle løsninger så langt væk, at det næsten kan være for svært at forholde sig til som læser og forbruger. Men fordi jeg arbejder professionelt med konstruktiv journalistik, der fokuserer på løsninger, har jeg også igennem årene fundet de tal, der giver håb.
Først er vi lige nødt til at få de voldsomme facts på plads:

• Modeindustrien udleder mere CO2 end den globale fly- og skibstrafik til sammen, bruger årligt 93 milliarder kubikmeter vand, og sender en halv million tons mikroplast ud i havene.
• Tekstilbranchen er den fjerdemest forurenende sektor efter transport, boliger og fødevarer i følge EU's Miljøagentur.
• Danskernes tøjforbrug er 35 procent højere end verdensgennemsnittet. Faktisk køber vi i gennemsnit 10,2 kilo tøj om året.
• Den gennemsnitlige europæer smider i dag 11 kilo tøj, sko og andre tekstiler ud om året.
• På verdensplan bliver hvad der svarer til en lastbil fyldt med tøj brændt af i sekundet.
• Alene i Danmark ender 677 tons tøj på forbrændingsanlægget om året, viser en undersøgelse lavet for Forbrugerrådet Tænk i 2021. Det svarer til tre millioner t-shirts om året.
• Ellen MacArthur Foundation estimerer, at under en procent af materialer til beklædning, bliver genbrugt til nyt. Især fordi det stadig er for svært og ikke mindst dyrt at adskille det billigere men meget miljøbelastende polyester fra bomuld.
• Siden 1975 er produktionen af tøj og tekstiler næsten firdoblet. Og selvom der omsider er kommet et fokus på modeindustriens massive miljøaftryk, står den globale produktion til at stige med 63 procent frem mod 2030.

Nu til håbet

Okay. Det var voldsom læsning. Måske derfor tager de fleste artikler om modeindustrien kun et par af dem med. Så tak fordi, du stadig hænger på. Nu kommer de håbefulde. Som heldigvis langsomt både begynder at bestå af strukturelle tiltag og stærke forbrugertendenser:

• Tilbage i 2022 kom EU endelig med sin længe ventede tekstilstrategi, som proklamerede, at fast fashion skal være gået af mode i 2030. Det er store ord, og der kommer handling og lovkrav bag. Derfor forudså modeforsker Elske Skjold det til at blive ’intet mindre end en total omkalfatring af den nuværende mode- og tekstilsektor. Læs hvad jeg skrev om strategien her.
• EU-Parlamentet har netop vedtaget et forbud mod at destruere nye tekstiler og sko. Det har jeg skrevet om her.
• EU-kommissionen har for nyligt lanceret et lovforslag for nye obligatoriske regler for såkaldt ”udvidet producentansvar” for tekstiler, der skal gælde i alle EU-lande. Det har jeg også skrevet om her.
• Det, der giver mig allermest håb er dog det her: Genbrug haler ind på fast fashion. I følge Thred Up's seneste rapport står gensalgsmarkedet til næsten at fordobles inden 2027. Og ja, det er et problem, at den globale tøjproduktion også vokser eksplosivt. Men verden over siger flere og flere forbrugere op med fast fashion. Jeg tror på, at vi kun lige har set starten af en global genbrugsrevolution.
• Derfor giver det her vilde fact mig faktisk også håb: Lige nu har vi allerede nok tøj på kloden til at klæde de næste seks generationer på. Der er allerede designet og syet så meget fantastisk tøj på planeten, som vi kan cirkulere imellem hinanden. Og netop derfor skal vi faktisk elske tøj, selvom polerne smelter. Find det i genbrugsbutikker, på loppemarkeder og i secondhand-apps.